Jagthorn har været anvendt meget til jagtridning. Det er sjovt at blæse i jagthorn og signalerne fortæller ryttere og publikum om næste punkt i jagten.
Følgende signaler benyttes ofte ved jagtridninger:
Jagtvelkomst
Giv agt og samling
Jagtbegynd
Fredad
(holdt)
(forstået)
Frokostsignalet
Jagt Forbi
På Gensyn.
For at kunne blæse på jagthorn til hest, er det nødvendigt at øve sig seriøst. Ca. 10 minutter om dagen er fint. Efterånden kommer øvelsen og rutinen, selv om der er dage, hvor det er sværere end andre dage at blæse.
Lidt om jagthorn:
Jagthornet har oprindeligt 7 naturtoner hvoraf man benytter de 5 for det meste. Mht. mundstykker, så findes der et gigantisk udvalg af mundstykker.
Nogle bruger Bach 7C, men et mundstykke i kunstplast (Kelly 7C) er også godt til koldt vejr. Tonerne er dog lidt anderledes, men ikke noget af betydning. Der benyttes også Bach 7D eller Yamaha Japan 13B4 som er mundstykker der går i det højere toneregister således at man ikke skal anstrenge sig så meget.
Det er op til hver enkelt jagthornsspiller, hvad man selv vil blæse på.
Der mangler jagthornsblæsere blandt publikum og til hest, så skriv en mail til os, hvis du gerne vil i gang med jagthorn.